vejrtrækningDu trækker ikke blot vejret for at overleve. Dit liv er også afhængig af, hvordan du trækker vejret – samt af kvaliteten på den luft, du indånder.

At trække vejret naturligt er en gratis måde at fylde kroppen med sundhed og vitalitet. For børn og dyr er det at trække vejret en helt naturlig ting.

Hvis du betragter et barn, der trækker vejret, så læg mærke til hvordan barnets mave bevæger sig i takt med det dybe åndedræt.

Når vi bliver ældre, lærer vi ”at trække maven ind og skyde brystet frem” for at komme til at se så slanke ud som muligt.

Dette resulterer ofte i, at voksne mennesker kun trækker vejret ned i brystet, hvilket naturligvis reducerer luftmængden til kroppen og bliver en medvirkende årsag til for tidlig ældning og mange sygdomme.

At vi så ofte også indånder forurenet luft gør jo heller ikke situationen bedre.
Så det er nødvendigt, at vi spørger os selv, om vi trækker vejret på den rigtige måde. Og hvis du ikke trækker vejret korrekt, hvad skal du så gøre for at ændre på dette uheldige mønster?

Blandt et utal af kraftfulde effekter via åndedrættet er der et direkte link imellem åndedrættet og det beroligende nervesystem. Du skal først og fremmest lære dig selv at lave dybe vejrtrækninger, hvor du mærker, at maven løfter sig ud på en indånding og sænker sig på en udånding.