Fra Ude og Hjemme

Med et dejligt smil på læben sidder Lise Bech Madsen, Viborg og kigger ned på sin lille datter. For 4 år siden, da hun fik sit første barn, var hun overbevist om, at hun aldrig ville få flere.
- Jeg led ganske forfærdeligt af bækkenløsning fra 25. uge af mit første svangerskab.
Jeg blev sygemeldt fra mit job som pædagog, og var indlagt flere gange under graviditen.

Faktisk var smerterne så slemme, at de for min skyld kunne fjerne barnet, hvis bare smerterne holdt op. Jeg ville have gjort hvad som helst, for at slippe for de ulidelige smerter, husker Lise, 30.
- Jeg var dybt chokeret. Fra at være ung, forelsket og glad lå jeg der og var totalt magtesløs. På sygehuset blev jeg undersøgt igen og igen, og lægernes konklusion var, at jeg måtte tage den med ro, og spise stærke smertestillende piller.

Når Lise ser tilbage, kan hun se, at hun har været meget autoritetstro, og rettet sig efter lægernes råd. Hun fik også fysioterapi, men følte at smerterne tog til, når hun lavede øvelserne.
- Jeg fik en hospitalsseng installeret derhjemme, jeg fik en bækkenstol til toiletbesøg, og jeg gik rundt på krykker. Men jeg var kun hjemme få dage, før jeg atter blev indlagt. Det skete 2 gange, og til sidst blev jeg indlagt til "opbevaring".
Nogle læger og sygeplejersker signalerede, at de syntes, at jeg var hysterisk. En læge sagde ligefrem til mig, at jeg skulle tage mig sammen, og spurgte bag min ryg min familie, om jeg var psykisk sart!

Den 6. juni 1996 fødte Lise sin søn, men det kneb fortsat med at gå normalt. Hun havde fået at vide, at hun ville være frisk igen fire måneder efter fødslen, men halvandet år efter var hun stadig ikke smertefri.
- Lægerne frarådede mig at få flere børn, og min mand og jeg var helt enige om, at vi ikke ville gå det samme igennem en gang til.

I januar 2000 mødte jeg en sundhedsplejerske, der sagde, at jeg burde tage ud til Inge-Marie Rørbæk. Jeg var ét stor spørgsmålstegn, men da Inge-Marie ikke alene er uddannet kraniosakral-terapeut, men også jordemoder, turde jeg godt. Og i februar var jeg så hos hende for første gang.
Hun sagde, at hun da godt kunne  gøre noget ved mine smerter, og lagde mig op på briksen, og trykkede sine fingre ned lige præcist dér, hvor det gjorde mest ondt. Jeg havde et skævt bækken, sagde hun, og da jeg stod ned fra briksen, var jeg lige ved at falde, for min krops tyngdepunkt havde flyttet sig.

Og det gjorde ikke ondt længere! Jamen, jeg var lige ved at kysse hende! Da jeg kom hjem, gik jeg og ventede på at få smerter igen, men jeg blev ved med at have det godt. Min mand var dybt mistroisk, han var nervøs for, om Inge-Marie havde strukket mig blår i øjnene. Men han så jo selv, at jeg nu let kunne støvsuge, løfte min søn op, i det hele taget gøre ting, som jeg ikke havde kunnet i fire år.

Efter andet besøg sagde Inge-Marie til Lise, at hun nu kunne gå hjem og blive gravid igen.
-Da jeg i april opdagede, at jeg var gravid, kunne jeg næsten ikke tro, at det var sandt. Og da jeg blev ved med at have det godt, og efter 25. uge, begyndte min mand at tro på, at det var Inge-Maries behandling, som havde hjulpet mig.

Jeg fortsatte med at gå til forebyggende behandling hos Inge-Marie. Jeg fik ikke decideret kraniosakral-terapi, for det må man ikke give gravide, da behandlingen også påvirker hormonsystemet. Hun trykkede mig til gengæld på de trigger-punkter ved mit bækken, hvor jeg har haft problemer, siger Lise, der synes, at det har været skønt at gennemgå en graviditet uden smerter.

-Så jeg fortæller vidt og bredt om det mirakel, jeg faktisk mener, at jeg har oplevet, siger hun.

Den 6. december oplevede Lise så endnu et "mirakel" - nemlig fødslen af lille Sofie, der kom til verden ved en fødsel helt uden komplikationer.

Gå tilbage til omtale...