Publiceringsdato Skrevet af Josefin
Efter utallige besøg hos i alt 4 forskellige ryglæger, der ikke kunne hjælpe på mine problemer med lænd og bækken, blev jeg til sidst så desperat, at jeg valgte at tage turen fra København til Viborg for at se, hvorvidt Inge-Maries behandling kunne rette op på min skæve krop. I første omgang så jeg ikke dagligt fik syre i lænden, og fordi jeg var træt af, at min venstre hofte konstant mindede mig om dens tilstedeværelse.

På længere sigt håbede jeg på, jeg igen kunne dyrke andre former for idræt end rygsvømning og at cykle – uden hård belastning – på en kondicykel, hvilket jeg var ved at være godt træt af.

Inge-Marie gav hurtigt udtryk for, at det ikke var noget problem at rette op på mit bækken, og jeg følte mig overbevist af hendes tillidsvækkende væsen på trods af alle mine tidligere ryglægers forsøg, så jeg igen kunne få et liv uden smerter. Der var heldigvis ikke noget urteartigt eller alternativt over Inge-Maries meget rationelle forklaringer på, hvad mine smerter kom af, og hvordan hun ville rette op på dem igen. Så jeg følte mig hurtigt overbevist om, at det bestemt var værd at rive en dag ud af kalenderen hver 3. uge for at rejse frem og tilbage mellem Viborg og København.

Det var lidt af en omvæltning i en periode ikke at måtte løfte, ikke gå med høje hæle og ikke gøre rent, men jeg tog chancen, da jeg følte mig overbevist af Inge-Maries løsningsmodel. Forbedringerne indfandt sig da også hurtigt: allerede efter 2. behandling kunne jeg tydeligt mærke, at irritationerne i lænden blev mindsket betragteligt. Efter 3. behandling stod mit bækken lige igen, og efter min 4. tur i Jylland fortalte Inge-Marie, at mit bækken holdt sig fint lige, og min rygmuskulatur var så medgørlig, at jeg nu blot skulle vente på, at kroppen fik rettet sig selv op, så jeg på sigt kan leve uden irritationer i kroppen.

Om end der er temmelig langt mellem København og Viborg har det været den bedste tid, jeg har givet ud de sidste par måneder!
Gå tilbage til omtale...