Oprettet: Lørdag, 31. juli 2004 Skrevet af Viborg Stifts Folkeblad

Katerina lider af sygdommen skoliose, men hun undgår i bedste fald såvel korset som operation ved behandlinger på Rørbæk Klinikken i Viborg.

 

For 3 år siden så Katerinas faster pludselig, hvor skæv Katerinas ryg egentlig var.
Katerina, der dengang var otte år, gik også indad på fødderne, men det havde lægerne vurderet som platfodethed, og det ville hun vokse fra, sagde de. Men fasteren, der selv er ortopæd, så noget andet, og kort tid efter fik Katerina ganske rigtigt stillet diagnosen skoliose. En lidelse, der fortrinsvis rammer piger, og som gør kroppen skæv, får rygsøjlen til at dSkoliose.JPGreje og i allerværste fald begynde at tage de indre organer med. Skoliose behandles i det etablerede system med formstøbte korsetter og eller operation, når pigerne er udvoksede. Det var noget nærmest det, der var at tilbyde Katerina, der bor sammen med sine danske forældre i Wien på fjerde år. Men så var det - og det var fasteren igen - der var blevet behandlet for piskesmæld hos Inge-Marie Rørbæk, Rørbæk Klinikken i Viborg, og den form for muskelterapi kunne måske anvendes på Katerinas lidelse, tænkte hun. Bingo! Det kunne den nemlig. Katerina, der havde de 5 centimeters forskel på sin skulderhøjde for 2 år siden, rejser nu hjem fra Rørbæk Klinikken med lige ryg 2 gange om året.

 

Den 11-årige pige er ikke udelt begejstret for selve behandlingen, men hun foretrækker den langt frem for et korset. Og så har hun og Inge-Marie Rørbæk efterhånden en masse at snakke om, hver gang de mødes. - Det gør lidt ondt en gang imellem, men jeg ved at det bliver godt bagefter. Jeg kan nemlig mærke, når jeg trænger til at komme til Viborg til behandling. Min ryg begynder at gøre ondt lige hér, siger Katerina, og peger på et særligt punkt på rygsøjlen. Katerina er en aktiv pige, og det er godt for hendes lidelse. Hun spiller tennis, står på ski og leger med veninderne, når hun ikke lige passer sin internationale skole i Wien. Katerina taler dansk, engelsk, tysk og spansk. Hun har hørt, at skoliosen kan tage til efterhånden som hun vokser ind i puberteten, men det bekymrer hende ikke så meget. - Så må jeg bare rejse op til Inge-Marie en ekstra gang, siger hun. Løsner muskler Inge-Marie Rørbæk er naturligvis stolt af sin unge patient, og Katerina er ikke den eneste skoliosepatient hun behandler. - Jeg starter med at løsne bindevævet langs hele rygsøjlen, siger hun, mens Katerina har lagt sig til rette på briksen igen. - Og det gør ikke ondt!, kommenterer katerian.Dybdemas.JPG -Hvis bindevævet er stramt, kan musklerne ikke arbejde. Bagefter går jeg i dybten med infiltrationerne. (Det gør ondt!, jamrer patienten). Musklerne går fra én knogle til en anden, når de trækker sig sammen, så er det, de rykker hele skelettet skævt. Husk at trække vejret, Katerina, lyder det opfordrende. Omkring en times tid tager det Inge-Marie at komme hele kroppen igennem. Skævheden kan følges hele vejen, men efter behandlingen ses forskellen tydeligt, når Katerina stiller sig ret op og ned. Bare det virker Som sagt bliver sygdommen skoliose provokeret, når pigerne kommer i teenagealderen. Derfor bliver mange patienter også først opdaget i de år. Indtil da vil man oftest forsøge at rette op på skævheden med andre midler, som specielt fodtøj. - Vi er megeet opmærksomme på de år, der kommer nu, siger Katerinas far, Per Hyldahl. - Derfor fortsætter vi også behandlingen i Viborg, og tager gerne turen. Vi har overhovedet ikke forsøgt at finde frem til en lignendende behandling dér hvor vi bor. Eller fortælle andre, at der findes alternativer til skoindlæg og korsetter. Det vigtigste for os er bare, at det virker i Viborg. - Man kan også se det på Katerinas måde ar bevæge sig på. Vi betragter det faktisk som noget at et mirakel, siger faderen.

Gå tilbage til omtale...