Oprettet: Tirsdag, 8. november 2011 Skrevet af Louise, Irene og Morten Jørgensen

I Maj måned 2009 fik vores datter (Louise) konstateret Skoliose. Louise var på daværende tidspunkt 12 år. 

 

 Vi konsulterede egen læge, som henviste til Sygehus Vendssyssel, hvor Louise blev røntgenfotograferet. Louises ryg havde en skævhed på 45 grader i bunden og 64 grader i toppen.
Der var imidlertid op til 12 ugers ventetid på konsultation, hvorefter vi selv kontaktede Skørping Privathospital. Efter undersøgelsen, mente lægen ikke en operation kunne undgås, og indstillede derefter Louise til operation på Aalborg Sygehus Syd.  Vi var meget utilfredse med lægens valg/ indstilling til operation. Vi var helt enige om, at operation var den absolut sidste mulighed vi ville vælge. Vi undersøgte derefter alle muligheder, for helbredelse, uden at operere. Der blev brugt rigtig mange timer på” nettet”.
Der var rigtig mange muligheder for alternativ behandling. Vi fandt bla. en hjemmeside på Rørbæk Klinikken i Viborg, hvor forældrene, til en pige med Skoliose, fra Wien, var blevet behandlet med gode resultater. Vi mente, at hvis de ville tage den lange tur fra Wien til Viborg, måtte det være det helt rigtige behandlingssted, også til vores datter.
Vi tog derefter kontakt til Inge-Marie, på Rørbæk Klinikken. Vores spørgsmål gik på, om hun mente Louises Skoliose, kunne holdes i ”skak” med behandlinger på klinikken.  Vi konsulterede derefter Rørbæk Klinikken. Efter undersøgelse, mente Inge-Marie, at behandlinger, hos hende, hver 2. – 3. uge, kunne udskyde eller eliminere en operation.
I dag 2½ år efter første behandling, hos Rørbækklinikken, er Louise uden smerter, og stadig ikke opereret. Vi har lige været til undersøgelse på Århus Kommunehospital, hvor lægen konstaterede at Louises Skoliose er stagneret.

Gå tilbage til omtale...