Publiceringsdato

Mine skavanker har egentlig stået på i nogen tid. Startede vel for et par år siden, hvor jeg begyndte at døje mere og mere med hovedpine. Jeg prøvede at løse problemet med Pamol, Pinex og hvad de nu ellers hedder. Men det hjalp ikke rigtigt - hovedpinen blev ved, og begyndte at tiltage. Der var også ting på mit arbejde, som begyndte at drille, og det gjorde bestemt ikke min tilstand bedre.

Jeg begyndte at føle mig anspændt - både skulder og nakkespændinger, og efterhånden var det ved at blive sådan, at jeg fungerede dårligt derhjemme, ungerne gik mig på, min mand var irriterende, på arbejde var der flere ting jeg ikke fik gjort, og samtidig begyndte jeg også at få problemer med at sove

Jeg kørte virkelig på pumperne, og gik til lægen, som gav mig en sygemelding. Men det fik jeg det ikke bedre af - måske tværtimod! Fik skyldfølelse - både overfor mig min familie og mit arbejde, og efterhånden kunne jeg ikke se, hvordan jeg skulle komme ud af denne situation.

Havde hørt om at Rørbæk Klinikken kunne "noget med stress", så jeg fik en tid - og det er nok den bedste investering jeg har gjort!
Første gang blev der spurgt om rigtig mange ting - også noget som jeg ikke syntes var særlig interessant for mig, men den må jeg bide i mig. De problemer jeg havde skulle nemlig løses via mange forskellige "redskaber", som Søren kaldte det.
Drikker du vand? Dyrker du motion? Spiser du vitaminer? Tænker du over, hvordan du trækker vejret? Jeg kunne stort set svare nej til det hele, og min umiddelbare reaktion var, at det vel ikke kunne løse mine problemer med stress! Omvendt vidste jeg jo godt at det var noget om snakken, men hvad skulle man gribe og gøre i?
Det fik jeg svar på! Søren kom med helt konkrete forslag til hvad jeg kunne gøre - egentlig nemt nok at udføre, hvis man tænker lidt over det - og jeg var i den grad villig til t give det et forsøg.
Efter en snak om alle disse ting, gik vi ind i behandlerrummet, og som det første blev jeg bedt om at ligge mig på ryggen - og bare trække vejret!! Jeg fik hurtigt at vide at den måde jeg trak vejret på var en væsentlig årsag til at jeg havde det som jeg havde??  Jeg fik så 3 meget konkrete ting omkring min vejrtrækning, som jeg skulle arbejde med til næste uge  - og jeg må sige at det forbavsede mig, at så lidt kunne ændre så meget på så kort tid.
Jeg blev løsnet godt i musklerne, og var en smule døsig og svimmel lige efter behandlingen, men det  gik hurtig over. Jeg fik også nogle dråber, som jeg skulle drikke 3 gange om dagen, jeg skulle ud at gå hver dag, så der var egentligt nok at se til. Men det var også en god fornemmelse, at jeg nu gjorde noget ved tingene, hvor jeg før bare gik og havde ondt af mig selv, og ventede på at andre skulle gøre hele arbejdet med at få mig på toppen.
I dag er jeg på arbejde igen - har masser af energi, og en ro på, som jeg ikke har oplevet længe! Føler virkelig at vejrtrækningen har været en kæmpe hjælp - og Søren er bare rigtig god til at gøre tingene simple, så man ved hvad det er man skal gøre. Tror virkelig, at der er mange mennesker, som kunne have glæde at et "kursus" i hvordan man trækker vejret! Tak!

Gå tilbage til omtale...